FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Laksa med kæmperejer og cashewnødder

Kilde: Dinner Seafood

Vores bedømmelse:

2 personer


500 g rå kæmperejer
90 g "laksa-paste"
4 dl kokosmælk
5 dl grøntsagsbouillon
2 dl fiskebouillon
½ rød chili
3 kaffir limeblade
125 g ægnudler
120 g bønnespirer
3 forårsløg
75 g usaltede cashewnødder
1½ dl korianderblade

Tilberedning

Pil rejerne og fjern den sorte streng på ryggen. Efterlad evt. halen på.

Steg laksapastaen i en varm gryde indtil det begynder at dufte. Tilsæt kokosmælk, bouillon, chili og limeblade, og bring i kog. Skru ned for varmen og lad det simre under låg i 20 min.

Rist cashewnødderne gyldne (hvis de ikke er ristede i forvejen) på en varm pande og sæt dem til side.

Tilsæt rejerne og lad det simre uden låg i ca. 5 min. indtil rejerne begynder at skifte farve.
Mens du venter på rejerne; hæld kogende vand over nudlerne, lad det stå et par min. til de lige har fået nok, og dræn så vandet fra.

Fordel nudlerne i 2 skåle, hæld laksablandingen over og drys med bønnespirer, forårsløg i tynde skiver, cashewnødder og koriander.

Tip

Tilsæt evt. aubergine i tern og grønne bønner el. lign. til laksaen, når den står og simrer for at gøre retten lidt sundere.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer