2 bakker små jordbær
100 g ristede mandelflager
flormelis
Tilberedning
Dej
Kom mel og flormelis i en foodprocessor. Tilsæt smørret og kør indtil blandingen ligner grove brødkrummer. Kom æggeblommen i mens maskinen kører, og stop så snart væsken er blandet i.
Hæld det ud på køkkenbordet, og ælt dejen hurtigt med hænderne. Form den til en flad rund kugle, pak den ind i husfilm, og lad hvile i 20 min.
Drys mel på kagerullen og bordet, og rul dejen ud. Kom den i 8 stk forme, 10 cm i diameter. Prik bunden med en gaffel, og læg dem i fryseren, 15 min. inden de kommes i ovnen. Opvarm ovnen til 190°C, og bag bundene.
Creme
Flæk vanillestangen, og skrab frøene ud. Kom vanillefrø og -stang sammen med mælk i en lille gryde. Tilsæt 120 g af sukkeret og opvarm langsomt under omrøring, til det koger.
Pisk æggeblommerne med resten af flormelisen, til det bliver lyst, og pisk så majsmelet i. Mens der piskes konstant, hældes den kogende mælk over æggeblandingen.
Hæld cremen tilbage i gryden og bring den i kog over svag varme, mens der piskes konstant. Kog i ca. et minut mere, til det tykner. Hæld over i en skål og afkøl den hurtigt over is, under konstant omrøring.
Tærterne samles
Fjern vanillestangen fra cremen, og pisk indtil den er jævn.
Pisk fløden til halv-stift flødeskum, og fold det forsigtigt i cremen - lige nok til at lette cremen, men stadig så stift, at det kan bære frugten.
Fyld bundene med cremen og fordel jordbærrene på toppen. Drys de ristede mandelflager over og drys med flormelis lige inden servering.