FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Jordskok/kartoffelsuppe
med sennepscroutoner

Kilde: Mig (inspireret af Dish)

Vores bedømmelse:

6 personer


700 g jordskokker
300 g store (melede) kartofler
saften af 1 citron
4 spsk olivenolie
1 løg, i skiver
1 stængel bladselleri, i skiver
2 fed hvidløg, knust
1 liter grøntsagsbouillon
salt & peber
1 dl mælk (el. fløde)
purløg (eller strimlede ramsløg) til pynt

Sennepscroutoner

5 dl groftrevet brød
4 spsk olivenolie
1 spsk fuldkornssennep
1 fed hvidløg, knust
salt & peber

Tilberedning

Skræl jordskokker og kartofler, og skær dem i små stykker. Læg dem i en skål koldt vand med citronsaft. (Dette forhindrer at jordskokkerne bliver brune).
Varm olivenolien i en stor gryde, og tilsæt løg, selleri og hvidløg med en god knivspids salt. Læg låg på, og steg et par min, indtil løg og selleri er bløde.
Hæld vandet fra jordskokker og kartofler, og kom dem op i gryden sammen med de andre grøntsager. Steg i 5 minutter.
Tilsæt bouillonen, krydr med peber, og bring i kog. Lad simre i 30 min, eller indtil grøntsagerne er møre.

Mens gryden simrer, laves croutonerne:
Forvarm ovnen til 180°C. Læg brødet i en stor skål. Kombiner de resterende ingredienser og hæld det over brødet, vend godt rundt, så det bliver dækket i blandingen. Hæld over på en bageplade med bagepapir, og bag i 10 min, til de er gyldne og sprøde (rør lidt rundt i dem undervejs).

Når suppen har fået de 30 min, køles den lidt af, og blendes med en stavblender, til den er jævn. Herefter røres mælken i. Opvarm forsigtigt efterfølgende, hvis det er nødvendigt.

Ved servering øses suppen op i varme skåle, top med sennepscroutoner og purløg eller ramsløg i strimler.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer