FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Ricotta/ærte-gnocchi
med frisk tomatsalsa og sprød pancetta

Kilde: Dish (New Zealandsk mad-magasin)

Vores bedømmelse:

6 personer


500 g ricotta-ost
3 æggeblommer
revet skal af 1 øko-citron
2,4 dl fintrevet parmesan-ost
(plus ekstra til servering)
friskrevet muskatnød
2,4 dl hvedemel, sigtet
2,4 dl frosne ærter
(plus ekstra til pynt)
1 håndfuld mynteblade, finthakket
1 håndfuld bredbl. persille, finthakket
salt og friskkværnet peber
god olivenolie, til servering

Tomatsalsa

250-300 g forskellige tomater, en blanding af farver og former
2-3 spsk ekstra jomfruolivenolie
6-12 fuldfed Pancetta (el. parmaskinke)
ærteskud, til servering

Tilberedning

Kom ricottaen i en si, og lad den dryppe af over en skål i køleskabet i 2-3 timer.

Blancher ærterne i kogende vand, dræn godt og afkøl under rindende vand. Blend hurtigt i en foodprocessor eller blender, eller mos med en gaffel.

Pisk ricotta, æg, citronskal, parmesan-ost, muskatnød, ærter og krydderurter i en skål. Gem omkring 3 spiseskefulde af melet, og kom så resten af det sigtede mel ned til ricotta-blandingen. Rør rundt med en træske, til det lige er blandet, og krydr så godt med salt og peber.

Brug let melede hænder til at forme dine gnocchi i nogle "pølser", ca 2 cm i diameter, og skær dem derefter i 3 cm stykker. Hvis blandingen er for våd, tilsættes lidt ekstra mel, men pas på ikke at gøre det for tungt. Læg dem til side på et let melet fad. Opbevares i køleskab i mindst 30 min.

Salsa: Hak tomaterne i mindre stykker, og vend med olivenolie. Krydr og sæt til side.

Grill pancettaen (el. parmaskinken) til den er gylden og sprød, og læg det på et stykke køkkenrulle.

Lige før du er klar til at servere, bringes en stor gryde letsaltet vand i kog. Kog gnocchi ad flere opmgange i 3-4 min. Hver gnocchi vil stige op til overfladen, når den er kogt. Tag op med en hulske, og læg dem i en skål. Fortsæt indtil alle gnocchi er kogt.

Serveres straks med sprød pancetta, ekstra revet parmesan-ost, og tomatsalsa ved siden af.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer