FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Blækspruttesalat
med fennikel og kikærter

Kilde: Dish (New Zealandsk mad-magasin)

Vores bedømmelse:

4 personer


Blæksprutter

750 g medium blæksprutte"rør"
3 spsk olivenolie
1 øko-citron, saft og fintrevet skal
2 fed hvidløg, knust
1 tsk spidskommen

Salat

300 g grønne bønner (stilken trimmet af)
1 stor fennikel
1 dåse kikærter (400 g), drænet og skyllet
1,2 dl bredbl. persille (kun blade)

Dressing

3 spsk appelsinsaft
1 spsk citronsaft
2 tsk honning
1 fed hvidløg, knust
3 spsk olivenolie
½ lille rødløg, finthakket
salt & peber

Tilberedning

Blæksprutter: Skær "rørene" op i begge sider for at åbne dem fladt ud. Rids kødet i et "tern"mønster på indersiden (skær ikke for dybt). Skær dem derefter i 3 cm brede strimler.
Kom olivenolie, citronskal og -saft, hvidløg og spidskommen i en stor skål og vend godt rundt med blæksprutten. Dæk til og sæt på køl, til du er klar til at bruge det.

Dressing: Bland ingredienserne i en stor skål. Krydr, og rør løget i.

Salat: Kog de grønne bønner i kogende saltet vand, til de lige er møre. Hæld vand fra og skyl i iskoldt vand. Tør dem med køkkenruller, og skær dem over på langs.
Skær fenniklen i kvarte, og derefter i helt tynde skiver. Kom den ned til bønnerne sammen med de skyllede kikærter. Vend dressingen i.

Opvarm en pande med lidt olivenolie til høj varme. Krydr blæksprutten med salt og peber, og steg dem ad flere omgange, ca. 1 min. på hver side, eller til de lige præcis er gennestegte. (Varmen skal være høj, ellers begynder de at koge, og så bliver de seje).
Steg den resterende marinade kort med til sidst (kun hvis der ikke er brændt stykker tilbage på panden). Kom blæksprutten ned til resten af salaten, vend persillen i, og læg over på et serveringsfad eller tallerkener.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer