FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Lamme/rødbede-köfte med tzatziki

Kilde: Dish (New Zealandsk mad-magasin)

Vores bedømmelse:

4 personer


Köfte

500 g hakket lam
0,6 dl fin bulgur
1,2 dl kogende vand
1,2 dl revet rå rødbede
1,2 dl revet gulerod
1 lille rødløg, revet
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
2 fed hvidløg, knust
1 citron, fintrevet skal
1,2 dl finthakket blandet mynte, koriander og bredbladet persille
1 æg
100 g feta, smuldret
salt & peber
olivenolie til stegning

Tzatziki

½ agurk
1 fed hvidløg, knust
2,4 dl tyk yoghurt naturel
½ tsk stødt spidskommen
1 citron, fintrevet skal og saft

Tilbehør

små blade romaine- eller hjertesalat
"Tabbbouleh med grønne oliven og pistacienødder" (se opskrift under grønt-tilbehør)

Tilberedning

Köfte: Pres den overskydende væske ud af de revne grøntsager, evt. også løget.
Bland alle ingredienserne forsigtigt, men grundigt i en stor skål og krydr godt. Tag store spiseskefulde af blandingen og form til 20 frikadeller. Varm lidt olivenolie i en pande, og steg köfterne over medium varme i 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Dræn på køkkenruller og hold dem varme i ovnen indtil de er alle er stegt.

Tzatziki: Halvér agurken og skrab kernerne ud. Riv agurken groft, og tag derefter små håndfulde op og pres den overskydende væske ud. Bland med resten af ingredienserne og smag til.

Læg salatbladene på et fad og köfterne udover. Kom skefulde af tabbouleh ved siden af, og servér tzatziki i en separat skål.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer