Helstegt svinemørbrad
med ingefær-limesyltede pærer
Kilde: I FORM
Vores bedømmelse:
2 personer
½ svinemørbrad, pudset
2 tsk. god olivenolie
salt og peber
2 grønne pærer
(fx. conferencepærer)
1 tsk. fintrevet ingefær
1 spsk. agavesirup,
(el. akaciehonning)
2 spsk frisk limesaft
et lille bdt. citronmelisse
et lille bdt. citrontimian
Tilberedning
De syltede pærer tilberedes ca. 6 timer før: Skræl dem,
og skær i kvarte på langs.
Marinaden: Pisk sirup med limesaft og ingefær. Kom grofthakket citronmelisse
og topskud af citrontimian i, og krydr med salt og peber. Hæld marinaden over pærerne, og kom dem i en beholder med låg, og stil på køl. Vend pærerne undervejs i marineringen.
Gnid kødet med olie og salt og peber. Læg det på bagepapir i et ovnfast fad. Intervalsteg kødet i ovnen ved 200° således: 8 min. i ovnen, 8 min. ude af ovnen med bagepapir og klæde over, 8 min. i ovnen igen og 8 min. ude af ovnen med bagepapir og klæde over. Altså i alt 32 min’s tilberedningstid. Skær kødet i skiver og anret med pærer.
Forslag til tilbehør: Ovnkartofler
Skær 800 g små kartofler i kvarte, gnid med olivenolie og citrontimiankviste, og stil i ovnen ved 200° i 30 min.
Kan steges sammen med kødet.
Husk at bruge varmluftfunktionen,
og stil kartoflerne nederst i ovnen
og kødet midt i.