Runes citron-kylling
med ovnkartofler og tomatsalat
Kilde: Rune
Vores bedømmelse:
2 personer
1 kylling
2 øko-citroner
2-3 kviste rosmarin
2 spsk olivenolie
500 g faste kartofler
5 fed hvidløg
salt og peber
Tomat/bønne-salat
8 små stilk-tomater
1 håndfuld grønne bønner
½ skalotteløg
1-2 spsk hakket bredbl. persille
1 spsk balsamico-eddike
1 tsk olivenolie
salt og peber
Tilbehør-variation
"Citronkartofler
med rucola og pinjekerner"
Tilberedning
Vask kartoflerne og skær dem i både. Vend dem i olie, salt, peber og hvidløg og læg dem i et fad i ovnen.
Kylligen skæres op i brystet og bredes ud så fladt som muligt. Den gnides med citronsaft og skal og derefter olie, der er tilsat knust hvidløg og rosmarin. Krydr med salt & peber.
Kyllingen lægges på kartoflerne med skindsiden nedad og steges i ovnen ved 175° i ca. 60 min. Check om den er færdig ved at hive lidt i låret og se om kødet er rødt.
Kog imens bønnerne, og skær dem i mindre stykker. Hak persillen og løget fint, hak tomaterne groft, hæld olie og balsamico over og smag til med salt og peber.
Server tomatsalaten til kyllingen og ovnkartoflerne.
Tip!
Der bliver rester fra kyllingen, som kan bruges dagen efter fx. i "Kyllingesuppe med kartofler og rucola" eller "Salat med pocheret kylling, æble, rucola og hasselnødder"