2 store æg
100 g lyst rørsukker
1 stang vanille
1 øko-appelsin
4 spsk. nøddeolie (el. raps)
1 tsk. bagepulver
2 dl (200 g) mælk
200 g hvedemel (hvid hvede)
50 g valnødder
2 æbler
Tilberedning
Tænd for ovnen på 190°C, og rist de hakkede valnødder et par min. på en bageplade - hold øje med dem, de kan let få for meget!
Pisk æg, sukker og vanillekorn godt. Kom nu revet skal og saft fra en appelsin, olie, bagepulver, mælk, og mel
i og rør godt. Vend til sidst de ristede og hakkede valnødder og æble i tern i, og bland godt.
Bag muffins i forme ved 190° i ca. 15 min. Tjek med en strikkepind, om de er færdige. Når de er gyldne på overfladen, plejer de at være klar.