FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Salt & peber blæksprutter
på sprød thai-salat

Kilde: Dish (New Zealandsk mad-magasin)

Vores bedømmelse:

4 personer


Blæksprutter

750 g baby blæksprutte-"hætter"
2 spsk havsalt
2 spsk friskkværnet sort peber
2 tsk "kinesisk 5-spice"
1,8 dl rismel
2 æggehvider
5-7 dl rapsolie

Salat

Et udvalg af følgende:
baby spinat, forårsløg, koriander, brødkarse, bønnespirer, basilikum, mynte, rucola, agurk, bredbl. persille, blegselleri, rød peber, sukkerærter, ristede usaltede peanuts el. cashews

Dressing

3 spsk jordnøddeolie
1 spsk sesamolie
4 spsk limesaft
1 spsk fiskesauce
½ dl tætpakkede mynte/koriander blade
1 spsk revet ingefær
1 fed hvidløg, knust
1 nip sukker

Tilberedning

Skær blæksprutterne i halve, og rids indersiden med spidsen af en skarp kniv i et tern-mønster.
Knus salt, peber og 5-spice i en morter.
Kom rismel i en bred dyb tallerken, og kom saltblandingen i. Pisk i en anden skål æggehviderne let.

Opvarm olien til medium varme, i en wok eller en tykbundet gryde.
Tænd også for ovnen (ca. 120°C varmluft)

Tag et par stykker blæksprutte, dyp dem i æggehviderne, og så i salt/peber-blandingen. Kom dem forsigtigt ned i olien, og steg i 30-40 sek, eller til de er gyldne og sprøde. Brug en hulske til at tage dem op, og læg dem på et stykke køkkenrulle. Hold dem varme i ovnen, indtil de alle er stegt færdig.

Salat

Kom ingredienserne til dressingen i en food processor og kør. Bland salatingredienserne i en skål, og kom lidt dressing på, lige ør servering.

Anret salaten på tallerkener med blæksprutterne på toppen, og servér med det samme.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer