FORSIDE SUNDHED LINKS KONTAKT

Artiskok/ricotta-salat
med tomat/rosmarin-vinaigrette

Kilde: Dish (New Zealandsk mad-magasin)

Vores bedømmelse:

4 personer


6 friske artiskokker
saft fra 1 citron
150 g fast ricotta-ost
2 spsk hakket bredbl. persille

Dressing

1 dl olivenolie
½ rødløg, finthakket
2 tsk finthakket rosmarin
2 spsk citronsaft
2 fed hvidløg, knust
1 stor stilktomat, uden kerner, i tern
salt & peber

Tilberedning

Fyld en stor skål med koldt vand, og tilsæt saften fra 1 citron.

Bræk de hårde yderste blade af den første artiskok, indtil du kommer til de lysere blade. Skær spidsen af de resterende blade af. Skræl det yderste lag af stilken, og trim enden pænt af.
Halvér artiskokken på langs, og brug en lille ske til at fjerne hårene og de lilla blade i midten. Pas på, du ikke fjerner det møre kød i midten. Læg den omgående i skålen med vand, og gentag med resten af artiskokkerne.

Bring en gryde med saltet vand i kog, og kom artikokkerne i. Læg en lille tallerken ovenpå, mens de koger, så de ikke titter op over vandet. Når det har kogt op, så skru ned for varmen, og lad det simre, til artiskokkerne er møre, og en kødnål går lige igennem (ligesom med kartofler). Tag dem så op, og læg dem med skæresiden nedad på køkkenrulle for at tørre.
Skær dem nu i kvarte, og arrangér på et serveringsfad.

Tør også ricotta-osten med køkkenrulle, for at fjerne overskydende væske. Bræk det i mundrette bidder, og læg det ud over atiskokkkerne.

Dressing: Kom olivenolie, rødløg og rosmarin på en pande, og steg forsigtigt i 3-4 min, til løget bliver lidt blødt. Fjern så fra varmen, og rør citronsaft, hvidløg og tomat i. Smag til med salt og peber, og køl af.

Rør persillen i dressingen, når den er kølet af, og hæld den så over salaten. Kværn til sidst lidt peber over.



Har du prøvet opskriften?



Din navn:


Din bedømmelse:

Skriv evt. en kommentar:

 


Bedømmelser og kommentarer