16 x 10 cm træspyd, udblødt i koldt vand i 30 minutter.
Tilberedning
Svinekød:
Kom olie, hvidløg, paprika og spidskommen i en stor skål. Skær svinekød på langs i 4 lange stykker, derefter skæres hvert stykke i 8 cm lange strimler. Vend det i marinaden, og gnid det godt ind. Dæk til og opbevar i køleskab i op til 24 timer.
Salat:
Kog sukkermajs i en stor gryde med kogende saltet vand, til de er møre. Tag dem op med en tang, opfrisk i koldt vand og dryp af. Tilsæt bønner til det kogende vand og kog til de lige er møre. Hæld vandet fra og opfrisk i koldt vand. Dup majs og bønner tørre med køkkenrulle. Skær majskernerne af, og kom dem i en stor skål sammen med bønnerne.
Læg løg i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter, dræn vandet fra, og klem det tørt i et viskestykke. Tilsæt løget til bønnerne sammen med de grofthakkede tomater.
Dressing:
Læg alle ingredienserne i en foodprocessor og blend til det er jævnt. Krydr med salt og peber, og hæld 3/4 af det over salaten og vend godt rundt. Gem den resterende dressing.
Grillspyd:
Krydr svinekød og sæt det på spyddene. Grill på en forvarmet grill eller steg på en pande, til det lige gennemstegt, vend rundt undervejs, så det bliver brunet på alle sider.
Ved servering kommes salaten over på et serveringsfad. Læg svinekødsspyddene på et fad, eller bræt, og dryp med den resterende dressing.
Tip
Grønne tomater giver en dejlig sprødhed til salaten, men røde eller gule tomater fungerer lige så godt.